Næsten hver fjerde elektriker fik stød

Forbundssekretær Lene Christiansen

Nedenstående artikel er publiceret i Dansk El-Forbunds fagblad Elektrikeren 6/2021:

 

Den kedelige konstatering er, at masser af elektrikere får stød på arbejdet. Den gode er, at langt de fleste af disse stød ikke opleves som ’alvorlige’.

Forskerne på Universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning, har nu fået offentliggjort en videnskabelig artikel, der fortæller om dele af resultaterne fra den store undersøgelse af forskningsprojektet ’Senfølger efter elulykker’.

Projektet bestod af en registerundersøgelse, spørgeskemaundersøgelse og en opfølgende forløbsundersøgelse, der strakte sig over et halvt år.

Det blev gennemført i samarbejde med Dansk El-Forbund (DEF), hvor 6.960 medlemmer deltog. I alt indløb der meldinger om 2.356 elektriske stød fra 1.612 af deltagerne. Det var altså knap hver fjerde, der kunne melde om et eller flere stød i perioden.

Videnskabelig procedure

Resultaterne fra undersøgelsen er blevet omtalt her i Elektrikeren, efterhånden som de er blevet offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter. Sådan er proceduren i forbindelse med undersøgelser af denne type.

Den artikel, der nu er offentliggjort, indeholder ikke så meget nyt i forhold til det, der tidligere er meldt ud. Der er mere tale om en artikel, der på videnskabelig vis dykker ned i tallene.

Disse tal handler her kun om forekomsten af ulykker og de umiddelbare konsekvenser. Den omhandler altså ikke de langsigtede konsekvenser (senfølger). En videnskabelig artikel med resultater fra den del af undersøgelsen er endnu ikke er udgivet, og deltagerne må derfor væbne sig med tålmodighed et stykke tid endnu.

Få fik skader

Fagbladet Elektrikeren har tidligere i en artikelserie beskrevet de voldsomme følger, som el-ulykker kan få. Heldigvis er ulykker med disse konsekvenser i undertal.

Den seneste videnskabelige artikel fortæller, at mere end 90 procent af de rapporterede tilfælde ikke havde fysiske skader forårsaget af stødet. De ramte kontaktede ikke sundhedsvæsnet og havde ikke fravær fra arbejdet i forbindelse med hændelsen.

Hele 95 procent af strømstødene blev af elektrikerne vurderet som ’slet ikke’ eller ’lidt’ alvorlige. Tilbage står så de alvorlige. De findes i høj grad også. Det viser erfaringer fra hverdagen, og når så mange som hver fjerde deltager i undersøgelsen kunne melde om et eller flere stød i løbet af et halvt år, vil der også antalsmæssigt være en del af den alvorlige type stød.

Et teoretisk regnestykke

At der kan være tale om et endog ganske stort problem, viser sig, hvis man laver et regnestykke, som både er uvidenskabeligt, og hvis resultat er udokumenteret.

Det er altså ikke noget, forskerne i projektet har været involveret i, men ikke desto mindre forekommer regnestykket logisk. Når 95 procent af stødene betegnes om ’slet ikke’ eller ’lidt’ alvorlige, kan fem procent altså formentlig betegnes som ’alvorlige’.  Og hvis fem procent af de 2.356 stød kan betegnes som ’alvorlige’, vil der derfor være cirka 118 af den slags tilfælde på et halvt år blandt de 1.612 elektrikere, der deltog i undersøgelsen.

1.612 elektrikere svarer til 7,9 procent af for eksempel de arbejdsløshedsforsikrede medlemmer af DEF – cirka 20.500 i juli. Hvis der blandt 7,9 procent sker 118 alvorlige ulykker på et halvt år, svarer det til, at der blandt 100 procent af de 20.500 medlemmer sker knap 1.500 af disse ulykker.

Dette tal er som nævnt uvidenskabeligt og udokumenteret, men giver måske alligevel et fingerpeg om omfanget.

Mørketal

– Umiddelbart lyder det jo, som om der ikke er noget stort problem, når 95 procent af stødene vurderes som ’slet ikke’ eller ’lidt’ alvorlige. Men når man gør regnestykket op på den måde, er det jo et andet billede, der viser sig.

Sådan siger Lene Christiansen, der forbundssekretær i DEF og har arbejdsmiljø som sit ansvarsområde.

Hun fortsætter:

– At der rent faktisk også er et problem, ved vi jo i forbundet, fordi vi ser og får sagerne, når de er alvorlige – for eksempel som arbejdsskadesager. Men ifølge denne udregning er der altså også et temmelig stort ’mørketal’ – altså alvorlige hændelser, der ikke kommer til vores kendskab.

Få det nu anmeldt

– Vi ved jo også, at det generelt er sådan, når det gælder arbejdsulykker. Det er langt fra alle, der anmeldes. Og når de ikke anmeldes, kan det senere være svært at føre bevis for, at en skade skyldes en ulykke på arbejdet, siger Lene Christiansen.

– Derfor vil jeg gerne bruge anledningen til at gentage: Husk nu at anmelde det, når der sker en el-ulykke. Hellere en gang for meget end en for lidt. Forbundssekretæren fortæller videre, at hun – ligesom sikkert mange af de elektrikere, der deltog i undersøgelsen – venter i spænding på den del af forskernes resultater, der handler om senfølgerne af at blive udsat for stød.
 

Development: HJEMMESIDER.DK