Arbejdet med at bruge resultaterne fra den store undersøgelse af følger efter elulykker vil snart blive sat i gang
For elektrikernes vedkommende er deltagelsen i den store forløbsundersøgelse af følgerne efter stød forbi. Den sidste sms er besvaret, og forskerne er i fuld gang med at analysere resultaterne. Nu gælder det om at væbne sig med tålmodighed.
– Ja, vi er nok mange, der er spændte på, hvad der så kom ud af det hele. Men her skal vi altså afvente, at den videnskabelige procedure går sin gang, siger forbundssekretær Lene Christiansen, der siden begyndelsen har været en af Dansk El-Forbunds (DEF) repræsentanter i projektet.
Den procedure, hun henviser til, går ud på, at resultaterne først skal publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Først herefter kan de bruges i en bredere sammenhæng.
Læreproces
Den videnskabelige fremgangsmåde er en del af den læreproces, DEF tager med fra projektet. Et samarbejde af denne karakter er ikke hverdagskost i forbundet.
– Samarbejdet med Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning har fungeret fint, og på tværs i DEF har mange været involveret. Så tak til alle jer, der har lagt en indsats i dette, siger Lene Christiansen.
– Vi ville jo gerne gå ud så hurtigt som muligt og fortælle medlemmerne, hvad undersøgelsen har fundet frem til. Men sådan fungerer det ikke.
– Til gengæld har vi fået nogle af de foreløbige resultater, som mere handler om de rå data. Og dem kan vi godt allerede nu tage aktion på, siger Lene Christiansen. Hun taler her om de oplysninger, der også var omtalt i seneste udgave af Elektrikeren. Her fremgik blandt andet, at 20 procent af de deltagende DEF-medlemmer havde fået stød i det halve år, forløbet varede – en del fik stød flere gange. Desuden står det klart, at unge oftere får stød end ældre kolleger.
Myndigheder skal råbes op
Disse data er en del af materialet, der skal indgå i afrapporteringen – men det er ikke de oplysninger, der er selve sigtet med undersøgelsen: Her handler det om at dokumentere, hvad der egentlig sker med mennesker, der udsættes for stød.
– Men elektrikernes svar indeholder også mange andre oplysninger, som vi i branchen fremover kan bruge i det forebyggende arbejde. For eksempel kan vi blive en del klogere på de sammenhænge og situationer, som ulykkerne sker i – altså på de forskellige typer af ulykker, siger forbundssekretæren.
– Vi må sige, at tallene i sig selv ikke kommer bag på os. At det er så udbredt at få stød, har vi sådan set vidst hele tiden, men nu har vi det dokumenteret af neutrale observatører.
– Tallene i sig selv er også så markante, at vi kan gå direkte til myndighederne i form af Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet og sige: Her har vi et klart dokumenteret sikkerhedsmæssigt problem – hvad skal vi gøre ved det?
Lene Christiansen regner med, at disse henvendelser vil blive sendt afsted umiddelbart efter sommerferien.
Tak for hjælpen
I forbindelse med afslutningen af forløbsprocessen takker forbundssekretæren alle medvirkende for indsatsen:
– Det er rigtig flot, at så mange har holdt ved så længe for at skaffe viden på dette vigtige område. Her og nu kan vi ikke gøre så meget andet end at sige et kæmpestort ’tak for hjælpen’. Senere vil branchen som sådan forhåbentlig også blive belønnet i form af sikrere og sundere arbejdspladser.
Ud over forskerne og repræsentanter centralt for forbundet har også afdelingerne været aktive under projektet. Alle har deltaget, men Lene Christiansen fremhæver især afdeling Nordjylland for særligt stor indsats, der har givet det markant højeste antal deltagere: Der er arbejdet systematisk med at få medlemmerne til at deltage og gennemføre projektet. På undersøgelsens særlige hjemmeside elulykker.dk, kan man se både generelle tal for deltagelsen og tal for afdelingerne.
Ingen kampagne-planer
Bortset fra henvendelser til myndighederne er der ikke umiddelbart planlagt kampagner eller lignende som opfølgning på det nu afsluttede sms-forløb. Foreløbig afventer forbundet de videnskabelige resultater.
– Men det er oplagt, at vi også skal have fokus på de holdninger og den kultur, der stadig trives i branchen. Og vi skal have særligt fokus på ungdommen: Groft sagt er der jo stadig mange, der mener, at man da ikke kan få svendebrev som elektriker uden at have fået stød.
– Vi skal altså på sigt bruge den viden, vi nu har fået og vil få på tre hovedområder: Vi skal ændre adfærd på arbejdspladserne, myndighederne skal hjælpe med bedre forebyggelse, og i forhold til hele arbejdsskadesystemet skal det gøres klart, at der er sammenhæng mellem stød og en lang række af de symptomer, der viser sig efterfølgende.
DE VIDENSKABELIGE ARTIKLER
Indholdet af forskernes videnskabelige artikler vil først blive kendt, når de er publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Men de har løftet lidt af sløret ved at informere om overskrifterne. I alt vil der blive publiceret seks artikler, der belyser den eventuelle sammenhæng mellem stød og …
- Psykiske konsekvenser
- Brugen af sundhedssystemet sammenkoblet med tilbagevenden til arbejdsmarkedet
- Det centrale og det perifere nervesystem
- Grå stær
- Smerter
- Tinnitus
UNDERSØGELSEN
’Følger efter elulykker’ er verdens første forløbsundersøgelse af følgerne efter stød. I perioden 1. oktober 2019 til juni 2020 har medlemmer af Dansk El-Forbund indrapporteret oplysninger om stød og helbred. Efter en indledende spørgeskemaundersøgelse har hver deltager indrapporteret oplysninger via sms i 26 uger. Af flere end 22.000 inviterede medlemmer sagde cirka 7.000 ja til at deltage i de ugentlige opfølgninger. I starten svarede 81 procent, men gennemsnittet faldt til 63 procent, som til gengæld ifølge forskerne var trofaste og holdt ved. Læs mere på elulykker.dk.
Nyheden blev udsendt med Dansk El-Forbunds fagblad Elektrikeren 5/2020.