Hans Marner Samsonsen, stødramt elektriker, (i midten) var før sommerferien – sammen med forbundssekretær Lars B. Sørensen (t.v.) og sin afdelingsformand fra Dansk El-Forbund (DEF) Midtjylland Brian Poulsen Jensen – på Christiansborg for at tale om elektrikernes store udfordringer med at få anerkendt skader efter en el-ulykke.
Siden stiftelsen af Dansk El-Forbund i 1904 har forbundet kæmpet for at forebygge el-ulykker og hjælpe kolleger, der har været udsat for dem. For nylig fik en forbundssekretær, en afdelingsformand og et DEF-medlem foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hvor de gjorde politikerne opmærksomme på elektrikernes udfordringer med at få anerkendt skader efter el-ulykker. Den 65-årige elektriker Hans Marner Samsonsen ser sig nervøst rundt i lokalet, hvor han får øjenkontakt med flere af de politikere i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, der venter på at høre hans historie om den skæbnesvangre el-ulykke, der i 2020 ændrede hans liv for altid.
Han kigger en ekstra gang på forbundssekretær Lars B. Sørensen og sin afdelingsformand fra Dansk El-Forbund (DEF) Midtjylland Brian Poulsen Jensen, der giver ham et lille smil og et diskret nik med hovedet. Hans Marner Samsonsen synker en ekstra gang og retter sig op i stolen, inden han går i gang med at fortælle sin historie.
119 års kamp mod el-ulykker
DEF har gennem sin 119 år lange historie kæmpet for at forebygge el-ulykker og ændre sikkerhedskulturen blandt elektrikere – og arbejdet målrettet med at hjælpe kolleger, der har været ude for en el-ulykke. Desværre har det været vanskelig at få myndighederne til at anerkende elektrikeres skader efter en el-ulykke, og derfor har DEF gennem mange år arbejdet på at få mere forskning i sammenhængen mellem strømulykker og forskellige skader. Det har resulteret i, at der i 2006 udkom en rapport, ’Senfølger efter el-ulykker’, i et samarbejde mellem DEF og Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
I 2018 lykkedes det så DEF at få afsat tre millioner kroner fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til at kortlægge omfanget og alvorligheden af senfølger. Et af resultaterne blev verdens første – og største – forløbsundersøgelse af el-ulykker. Omkring 7.000 DEF-medlemmer deltog i 2019-2020 i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema samt hver uge gennem et halvt år at besvare sms’er. Knap hver fjerde deltager kunne melde om et eller flere stød i perioden.
Viden og handling
Ifølge forbundssekretær Lars B. Sørensen, der har baggrund som elektriker og tillidsrepræsentant gennem mange år, kan resultaterne fra undersøgelsen, der var opdelt i en registerundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse, inddeles i kategorier under tre overskrifter.
– Overordnet kan man sige, at hvis du har været ude for en el-ulykke, så har du typisk mere sygefravær, du går mere til lægen, og du har mindre arbejdsmarkedstilknytning. Samtidig øger alvorlige el-ulykker risikoen for en lang række fysiske og psykiske lidelser – blandt andet epilepsi, kramper, angst, posttraumatisk stresslidelse og tinnitus, forklarer Lars B. Sørensen og understreger, at DEF’s kamp mod el-ulykker fortsætter på flere fronter.
– Mens forløbsundersøgelsen handlede om at få viden og et større forskningsmæssigt belæg for konsekvenserne af el-ulykker, så vi bedre kan hjælpe medlemmerne, så foregår der også en kamp i den ’politiske arena’, hvor vi for eksempel via kontakt til forskellige partiers ordførere forsøger at give dem en viden, der kan inspirere til handling.
Et skæbnesvangert stød
Tilbage i Folketingets Beskæftigelsesudvalg er Hans Marner Samsonsen, der tidligere har arbejdet ti år som elektriker på Thule-basen i Grønland, i fuld gang med sin historie:
Klokken er omkring 11 mandag d. 27. januar 2020, da den erfarne elektriker på sit arbejde går i gang med at fjerne strømtilgangen til en censor. Han tænker ikke over at måle først, da den skulle være tilsluttet 12 volt. Da censoren hænger under et nedsænket loft, står han på en stige og støtter sin venstre arm på overfladen af et ventilationsrør, mens han med den højre arm forsøger at demontere censoren. Det viser sig, at den er fejlmonteret og tilsluttet 230 volt, som pludselig får fat i Hans Marner Samsonsens arm og giver ham et ordentligt stød. Det snurrer i armen og fingrene, og elektrikeren føler sig konfus og overrumplet. Han er svimmel og føler, at han skal kaste op. En kollega insisterer på at køre ham afsted for at blive tilset af en læge.
De kommende måneder går med hospitals- og lægebesøg og en lang række scanninger. Det bliver starten på et længere sagsforløb, der kører i først Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og siden i Ankestyrelsen.
’Usynlige’ el-skader
Følgerne af stødet har betydet, at Hans Marner Samsonsen ikke længere kan arbejde som elektriker. Han kæmper stadig med konsekvenserne af el-ulykken, som viser sig i for eksempel manglende kræfter i venstre arm, og smerter der løber ud i fingrene og op i hovedet. Han sover dårligt, og han er konstant træt. Han har opkastningsfornemmelser, tager smertestillende medicin og glemmer ofte.
DEF har ført sagen for at få tilkendt en erstatning til den 65-årige elektriker, men ligesom det er tilfældet for mange andre ramte elektrikere, så er det vanskeligt at få myndighederne til at anerkende de ’usynlige’ skader efter strømstød.
Medhold til stødramte elektrikere
Ifølge forbundssekretær Lars B. Sørensen er DEF’s helt store udfordring, at AES og Ankestyrelsen kun ser på den ’medicinske årsagssammenhæng’ i deres vurderinger af sager om el-ulykker.
– Det betyder, at vi har svært ved at få anerkendt el-ulykken, hvis den ikke har givet synlige skader. Vi mener selvfølgelig, at de bør anerkende, at der kan være en ’juridisk årsagssammenhæng’. Altså, hvis man er rask, og så får et stød, hvorefter der kommer symptomer, så er der jo belæg for at konkludere, at der er tilstrækkeligt juridisk bevis for en årsagssammenhæng. Det er jo også det, som retslægerådet udtaler i de to domme fra Østre Landsret, som har givet os medhold.
Lars B. Sørensen henviser til to domme fra de senere år, som DEF har vundet i Østre Landsret, der har givet medhold og erstatning til stødramte elektrikere netop fordi, retten fandt juridisk årsagssammenhæng mellem stød-ulykke og følgevirkninger (læs fagbladet Elektrikeren nr. 7 2022, red.).
Den politiske arena
Formålet med foretrædet for Beskæftigelsesudvalget var derfor at gøre politikerne opmærksomme på DEF-medlemmers udfordringer med at få anerkendt el-skader samt opfordre til, at man fra politisk hold udsender en principmeddelelse, så AES bliver gjort opmærksom på sammenhængen.
– Det kan jo ikke være meningen, at vi skal blive ved med at føre sager for vores stødramte medlemmer, når domstolene nu har udtalt sig to gange om sammenhængen mellem stødulykker og følgevirkninger. AES og Ankestyrelsen bør indrette sig efter Østre Landsret-dommene, og derfor kæmper vi nu i den politiske arena med at påvirke beslutningstagere og lovgivere, siger forbundssekretær Lars B. Sørensen.
En aktindsigt viser, at der de seneste fem år har været behandlet 275 arbejdsskadesager i AES med strømstød som årsag – langt størstedelen af sagerne er blevet afvist.
El-sikkerhed på elektrikeruddannelsen
I efteråret 2018 viste en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af DEF på en række erhvervsskoler, at 90 procent af el-eleverne, allerede når de er nået til elektrikeruddannelsen første hovedforløb, har prøvet at arbejde med spænding på. Blandt de lærlinge, der har arbejdet med spænding, har hele 75 procent fået elektrisk stød, viste undersøgelsen.
– Det illustrerer tydeligt, at det er nødvenligt med et konstant fokus på el-sikkerheden, og derfor har vi blandt andet i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen udviklet app’en ’Sikker El’, som skal være med til at ændre sikkerhedskulturen blandt elektrikerlærlinge. I forbindelse med, at vi har lykkedes med at få tilført fem ekstra uger til elektrikeruddannelsen, er vi via det faglige udvalg netop nu i gang med at indarbejde mere teori og viden om el-sikkerhed gennem et særligt arbejdsmiljøspor, siger Lars B. Sørensen og forklarer, at i modsætning til den ’politiske kamp’, så handler indsatsen her om at forebygge el-ulykker og skabe et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø for de unge elektrikere.
Konfus og smerteplaget
I Folketingets Beskæftigelsesudvalg er elektriker Hans Marner Samsonsen færdig med at fortælle sin historie, som har givet de tilstedeværende folketingsmedlemmer alvorlige miner i ansigterne. Han fortæller dem, at han stadig er mærket af el-ulykken.
– Jeg kan være så konfus til daglig, at hvis jeg går ud med affald fra køkkenet og kommer i tanke om, at jeg også skal et smut i garagen, så kan jeg to sekunder efter have glemt, hvad det var, jeg skulle i første omgang. Jeg kan ikke engang løfte en krukke for min kone på terrassen, for hvis jeg prøver, bliver jeg så udmattet, at jeg intet andet kan den dag. I dag tør jeg ikke engang at sætte en lampe op selv – og jeg har altså arbejdet med højspænding. Jeg prøver at være positiv, men det kan nogle gange være svært, fortæller Hans Marner Samsonsen til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget. Han håber, at han med sin historie kan være med til at hjælpe andre elektrikere, der bliver udsat for el-ulykker.
’Det kan ikke være rigtigt’
– Det kan ikke være rigtigt, at det skal være så svært for elektrikere at få anerkendt deres skader og få tilkendt erstatning. Derfor er det godt, at DEF arbejder på at udbrede kendskabet til konsekvenserne af el-ulykker blandt både politikere og fagfolk. Ikke engang det danske sundhedsvæsen ved noget som helst om el-ulykker, og det gør mig vred, når AES i min sag har skrevet, at man som elektriker ’må påregne stød’. Det, synes jeg, er en ærgerlig tilgang til noget, som er så alvorligt. Selvom min sag er blevet afvist af myndighederne, så er jeg dybt taknemmelig for, at afdelingen og afdelingsformand Brian (Poulsen Jensen, red.) har været så trofaste støtter gennem hele forløbet. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg ikke havde haft DEF, forklarer Hans Marner Samsonsen, der er født og opvokset på Færøerne, hvor han også har taget sin elektrikeruddannelse.
Hvis du har fået stødDansk El-Forbund anbefaler, at du altid tager på skadestuen eller til egen læge, hvis du har fået stød. Selv små stød kan gøre stor skade. Husk også at få stødet registreret. Tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant eller nærmeste leder, så de kan hjælpe med at registrere ulykken. Stødet anmeldes som en arbejdsulykke i EASY på virk.dk. Din arbejdsgiver kan også have en procedure for registrering af stød. Det vigtigste er, at du får en kvittering på, at stødet er blevet registreret. Også stød, som ikke har medført sygefravær, skal registreres. Du kan læse mere om stød, el-sikkerhed og arbejdsmiljø på medlem.def.dk |
Verdens første forløbsundersøgelse gav vigtig viden om el-ulykker
Den 1. oktober 2019 gik verdens første – og største – forløbsundersøgelse af el-ulykker blandt elektrikere i gang. Omkring 7.000 DEF-medlemmer deltog ved hver uge at besvare sms’er, hvor de blandt andet fortalte, om de havde fået stød. I alt indløb der meldinger om 2.356 elektriske stød fra 1.612 af deltagerne. Det var altså knap hver fjerde, der kunne melde om et eller flere stød i perioden. Undersøgelsen, som blev foretaget af DEF i samarbejde med Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning, gav vigtig viden om omfanget og alvorligheden af el-ulykker i Danmark. Den gjorde os også klogere på, om el-ulykker i højere grad end andre ulykker medfører bestemte diagnoser – viden, som Dansk El-Forbund har kunnet bruge i forbindelse med blandt andet arbejdsskadesager. Alle undersøgelsens resultater kan findes på hjemmesiden elulykker.dk
App til el-lærlinge om el-sikkerhed
'Sikker El’ er navnet på en app, som giver gode råd og nyttig information om el-sikkerhed til landets elektrikerlærlinge Test din viden og tag en quiz om el-sikkerhed. Få gode råd og nyttig information om symptomer efter stød. Hent materialer, der kan bruges til at starte en diskussion om el-sikkerhed og sikkerhedskultur både på skoler og i virksomheder. Mød elektrikerne Jeppe, Lærke, Michel og Bo, der i små videoer fortæller deres skæbnesvangre historier om, hvordan deres liv ændrede sig dramatisk i løbet af få sekunder, da de fik stød. Alt det finder du i app’en ’Sikker El’, der er udviklet i samarbejde mellem blandt andre Dansk El-Forbund og Sikkerhedsstyrelsen. App’en er sat i verden for at ændre sikkerhedskulturen og rette unge elektrikeres opmærksomhed på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke tager el-sikkerheden alvorligt. App’en ’Sikker El’ kan downloades i både App Store og Google Play.
Artiklen er bragt i fagbladet Elektrikeren, nr. 5, 2023